Tilbygning

Hjælp til tilbygning ved Tegnestuen Øglen 

Drømmer du om mere plads eller nye muligheder i dit hjem? 

Hos Tegnestuen Øglen hjælper vi dig trygt gennem hele processen, når du skal lave en tilbygning – fra de første idéer til færdigt resultat. 

Vi rådgiver om lovgivning, lokalplaner og konstruktion, udarbejder tegningsmateriale og sikrer, at tilbygningen passer æstetisk og funktionelt til dit eksisterende hus. 

Med vores erfaring i arkitekttegnede løsninger får du en tilbygning, der både opfylder dine behov og øger værdien af din bolig. 

Få styr på lovgivningen i din tilbygning – vi hjælper fra start til slut  

At lave en tilbygning kræver overblik over mange regler og krav, også nogle regler som er lidt anderledes i forhold til nybyg, dog er reglerne ved tilbygninger ofte lidt mere lempelige end ved nybyg. 

Der er i en tilbygning ikke krav til trykprøvning, energimærkning og der er mindre isoleringskrav.  

Vi hjælper dig med at få styr på lovgivningen ved jeres tilbygning – fra lokalplaner og tinglysninger til byggetilladelser og myndighedsbehandling. 

Med vores hjælp sikrer vi, at dit projekt overholder alle regler, som gøre sig gældende ved tilbygninger, så du kan fokusere på at realisere dit nye hjem uden bekymringer. 

Energioptimering ved tilbygning – tænk hele huset med 

Når du laver en tilbygning, er det en oplagt mulighed for at se på energiforbruget i hele huset. 

Hos Tegnestuen Øglen hjælper vi dig med at energioptimere både den nye og den eksisterende del af boligen – fx gennem bedre isolering, vinduer, varmeløsninger og materialevalg. 

Ved at kombinere tilbygningen med energiberegninger og bæredygtige løsninger får du et hjem, der er billigere i drift, mere komfortabelt og fremtidssikret.

Hvorfor vælge tilbygning frem for at bygge nyt hus? 

En tilbygning kan være det ideelle valg, hvis du ønsker mere plads – uden at skulle flytte.  Ved at bygge til får du mulighed for at udvide og forbedre dit eksisterende hjem, samtidig med at du bevarer den beliggenhed, du holder af. 

Ofte er en tilbygning både hurtigere, billigere og mere bæredygtig end at bygge nyt, fordi du udnytter det, du allerede har. 

Hos Tegnestuen Øglen hjælper vi dig med at skabe en arkitektonisk helhed, så nyt og gammelt går op i en smuk og funktionel løsning. 

Hvor lang tid tager en tilbygning?

Tidsplanen for en tilbygning afhænger af projektets størrelse, kompleksitet og årstiden, men som udgangspunkt tager det 6–8 måneder fra første idé til færdigt resultat. 


Hos Tegnestuen Øglen hjælper vi dig med en realistisk tidsplan og sørger for, at processen forløber effektivt – fra skitseprojekt og byggetilladelse til håndværkerarbejde og færdigmelding. Med os som rådgiver får du en tryg og overskuelig byggeproces hele vejen. 


Processen ved tilbygning hos Tegnestuen Øglen


Hos Tegnestuen Øglen guider vi dig trygt gennem hele byggeprocessen – fra idé til indflytning.

1.Opstartsmøde: Vi gennemgår dine tanker, behov og ønsker for projektet.

2.Tilbud: Du modtager et tilbud, som giver overblik over udgifterne til byggeansøgningen.

3.Skitseprojekt: Vi udarbejder tegninger baseret på dine ønsker og tæt dialog.

4.Myndighedsprojekt: Vi står for ansøgning om byggetilladelse og dialog med kommunen.

5.Håndværkertegninger: Vi laver de detaljerede tegninger, som håndværkerne bygger ud fra.

6.Færdigmelding: Vi indsender de nødvendige dokumenter til myndighederne, så du kan få en ibrugtagningstilladelse.

Hos os får du en gennemsigtig og professionel proces, hvor du altid ved, hvad næste skridt er.


Rådgivere drøfter planer til brandrådgivning

Hvad koster det at lave en tilbygning?

Prisen på en tilbygning afhænger af størrelse, materialevalg og hvor omfattende projektet er. 

Som tommelfingerregel ligger prisen typisk mellem 18.000 og 24.000 kr. pr. m², afhængigt af om tilbygningen udføres som en standardløsning eller arkitekttegnet projekt. 

Hos Tegnestuen Øglen hjælper vi dig med at skabe overblik over økonomien, allerede inden byggeriet går i gang. Vi udarbejder skitseprojekt og budgetoverslag, så du får et realistisk billede af, hvad din tilbygning kommer til at koste.




Hjælp til selvbyggere 


Hos Tegnestuen Øglen hjælper vi ikke kun dem, der overlader hele byggeprocessen til håndværkere – vi rådgiver også selvbyggere, som ønsker at stå for dele af byggeriet selv. 

Som selvbygger kan det være en udfordring at holde styr på alle regler og tekniske krav. Må man bygge på skel? Hvordan sikrer man, at konstruktionerne overholder gældende normer? Hvilke krav stilles der til energiramme og brandsikring? 

Vi tilbyder rådgivning og projektering, så du som selvbygger kan være tryg ved, at din tilbygning opfylder byggelovgivningen og de nødvendige tekniske standarder. Vi kan hjælpe med: 

  • Tegninger og dokumentation til byggetilladelse 
  • Konstruktions- og energiberegninger 
  • Rådgivning om materialer og løsninger 
  • Kvalitetssikring undervejs i dit byggeprojekt 


På den måde får du friheden til selv at udføre arbejdet – med sikkerhed for, at dit projekt lever op til alle krav. Kontakt os, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan støtte dit selvbyggerprojekt. 


Adresse

Torvet 4, 6862 Tistrup

Email

tegnestuen@oeglen.dk

Eunice Steenberg Hansen

Indehaver

Bygningskonstruktør & Brandrådgiver

Jesper B. Pedersen

Bygningskonstruktør

Anders Eg Knudsen

Bygningskonstruktør

Jesper Kviesgaard

Bygningskonstruktør